Fødevareallergier og -intolerancer


Hvordan man genkender og undgår uforenelige fødevarer

Enhver, der har en allergi eller intolerance overfor en fødevare bør nærlæse ingredienslisterne og omlægge sin kost. Den virkelige udfordring er dog i mange tilfælde at finde ud af helt præcist hvad det er, man ikke kan tåle. Vi kan fortælle dig, hvordan du gør det.

Forskere fra Harvard har for nyligt evalueret 2,7 millioner filer fra amerikanske patienter. Deres resultater: omkring fire procent af alle mennesker lider af en eller anden form for fødevareallergi.[1]. For Tyskland er tilsvarende tal tilgængelige, og ifølge Den Tyske Ernæringsforening har tre til fire procent af voksne en allergi overfor mad[2]. Væsentligt mere udbredt er intolerance overfor mad, såsom laktoseintolerance, som påvirker 15 til 20 procent af alle mennesker.

Bekymrede personer må nøje unders}ge ingredienslisterne for at forhindre ubehagelige overrasker efter aftensmaden, og disse kan være alt fra maverumlen, alvorlig flatulens, udslæt og svimmelhed til anafylaktisk shock. Og det er ikke altid nemt at se en sammenhæng mellem en bestemt fødevarer og symptomerne. Konsekvensen: folk ender op med ikke at finde ud af, hvad der mangler i dem.

I denne artikel kan du lære, hvad der sker i kroppen, når du har en fødevareallergi, hvilke symptomer der indikerer en allergi, og hvordan du kan komme tilbage på sporet med en blodprøve og en elimineringskostplan. Desuden: typer af, symptomer på og behandling af fødevareintolerance.

Hvad er fødevareallergi?

Når du er allergisk, så reagerer dit immunforsvar kraftigt på ellers uskadelige stoffer. Stofferne, som kan udløse allergier, kaldes allergener. Disse er forskellige proteiner, som kan optræde i pollen, dyrehår, støvmiders ekskrementer og endda i mad.

Hvad sker der ved en allergi i kroppen?

Allergies - what happens in my body?

En allergi begynder altid med en stærk overfølsomhed overfor et allergen. Dette betyder, at kroppen vil producere bestemte IgE-antistoffer i for store mængder. Hvert af disse immunoglobiner ("Ig") er specialiseret i at holde specifikke indtrængere ude af kroppen. Ved at gøre dette bekæmper kroppen bakterier, vira og orme, men beklageligvis også uskadelige allergener.

IgE-antistoffer binder sig til receptorer på mastceller, som er immunforsvarets celler. Laboratorier kan måle det øgede antal IgE-antistoffer i blodet og parre disse med deres respektive allergener – og dette er hvordan en allergitest via blodprøve virker. Hvis allergenet igen kommer i kontakt, vil allergenet binde sig til IgE-antistofferne og forårsage at mastcellerne frigiver signalstoffer såsom histamin. Histamin forårsager så en en inflammation og herved udløses forskellige symptomer på en allergi. Hvis der i tillæg til overfølsomhed optræder symptomer, taler man om en allergi[3, 4].

Hvilke typer fødevareallergi findes der?

Eksperter skelner mellem forskellige typer for allergi. De mest almindelige typer for allergi er de umiddelbare typer, især type I allergier, som også inkluderer fødevareallergier. Reaktionen opstår umiddelbart efter, at man har indtaget allergenet. En person, der er allergisk over for jordnødder kan få symptomer såsom behåret tunge og udslet efter mellem et par få sekunder og 20 minutter efter indtagelse[5]. Forsinkede, umiddelbare reaktioner er også mulige, hvorved en allergisk reaktion kan opstå efter fire til seks timer.

Og dette er godt at vide: nogle fødevareallergier kan afvikle sig af selv i løbet af voksenlivet. For eksempel påvirker mælke-, ægge-, soja- og hvedeallergi ofte børn, men forsvinder i 90 procent af tilfældene. Derimod bibeholdes allergi overfor nødder, fisk og skaldyr som regel resten af livet[8].

Hvordan udvikles en fødevareallergi?

Man taler i dag om allergier som den moderne civilisations sygdom. Antallet af allergiske sygdomme er steget mere og mere i de seneste årtier. Forskere er ikke helt sikre på hvorfor. En udbredt forklaring er hygiejnehypotesen, som giver den moderne livsførelse fri for snavs og bakterier skylden[7]. Ikke desto mindre synes genetiske faktorer også at spille en rolle.

Er allergier arvelige?

Som tommelfingerregel fødes ingen med en allergi. Men mennesker kan være arveligt disponerede overfor at udvikle en allergi. Med andre ord kan du godt have en væsentligt forøget risiko for at udvikle en allergi. Dette er ofte tilfældet med allergier generelt, altså: børn af forældre, der har høfeber er modtagelige overfor alle allergier, hvad enten det er pollen, dyrehår eller fødevarer. Dette gælder også for andre, såkaldte topiske eller kontaktrelaterede sygdomme, som er nært beslægtede med allergier og som ofte optræder sammen med disse (såsom med atopisk dermatitis og astma)[2, 8, 14].

Og dette er godt at vide: når man er et ufødt barn, er livmoderen ens hjem – og denne har indflydelse på, hvordan ens krop udvikles. Derfor kan en moders kost som sådan også have indflydelse på udviklingen af allergier. Kejsersnit og en moders høj alder ser også ud til at øge risikoen for udviklingen af en fødevareallergi[8].

Percentage of people with allergies

Beskytter snavs os fra allergier?

Hygiejnehypotesen er baseret på iagttagelsen af at allergier er særligt udbredte i byer og i meget mindre omfang blandt børn, der vokser op på landet. Teorien lyder, at i det hygiejniske miljø, vi i den vestlige verden færdes i, møder vores immunsystem sjældent fremmedlegemer som patogener, orme og parasitter. Derfor har vores forsvarsmekanismer kun meget lidt meningsfuldt at gøre og anvender kun sjældent sine kræfter til at forsvare sig mod harmløse stoffer som mad og pollen – og det er sådan, at en allergi opstår[2, 7, 9].

Og dette er godt at vide: hvorvidt vi udvikler en allergi i løbet af livet afgøres i de første måneder af vores liv, måske endda i livmoderen. Det afhænger derfor af det miljø, som spædbørn lever i i begyndelsen af deres liv – og senere ferieophold på landet vil ikke kunne forhindre allergier.

Hvilken rolle spiller tarmene i udviklingen af allergier?

Mikrobiomet (lidt gammeldags også kaldet tarmfloraen) beskriver sammensætningen af de milliarder af bakterier, der bor i vores tarme. Dette mikrobiom spiller en central rolle i at bistå med at udvikle immunsystemet fra vores tidligste barndom og fremefter. Forskere foreslår, at vores moderne levevis påvirker tarmbakterierne, hvilket så kan have en indflydelse på udviklingen af allergier[12].

En undersøgelse fra Estland viste, at estiske børn, som stadig relativt ofte vokser op på landet og tilbringer en del tid udendørs, har en langt bedre tarmflora end børn fra Sverige, som er mindre tilbøjelige til at vokse op på landet[10].

Beskytter modermælk os mod allergier?

For at immunsystemet udvikler sig sundt er det ideelt for mødre at amme deres spædbørn i mindst de fire første måneder. Indtil for blot et par år siden anbefaledes strenge ernæringsmæssige retningslinjer. For at reducere risikoen for allergier skulle gravide undgå æg, nødder, mælkeprodukter og hvedeprodukter. Eksperter frarådede også, at man rørte babygrød, fordi det indeholdt glutenrigt korn. Og fisk var ligeså stort et tabu, ligesom selleri og gulerødder til tider var.

Nye undersøgelser har vend op og ned på disse anbefalinger. De viser, at det er mere sandsynligt, at børn kan tåle fødevarer, hvis de har været i kontakt med dem, mens børnene stadig var i livmoderen eller blev ammet[11]. Dette gælder naturligvis kun, hvis barnet ikke allerede har udviklet en allergi!

Og dette er godt at vide: hvis dit barn har en fødevareallergi, bør du som mor også undgå denne fødevarer under amningen.

Hvordan man forhindrer en allergi

En allergi opstår via en kompleks proces, som forskerne endnu ikke helt forstår. Der er ingen bindende anbefalinger for, hvordan man forebygger allergier.

Medicinske retningslinjer giver dog anbefalinger, som gør allergier lidt mindre sandsynlige. De er rettet mod ”familier med risiko”, dvs. familier i hvilke allergiske sygdomme, atopisk dermatitis og astma også optræder. Anbefalingerne inkluderer[15]:

  • at moderen og barnet ikke afholder sig fra allergener i kosten, da selv moderens indtagelse af fisk kan have en positiv effekt.
  • Fra graviditeten bør mødre også undgår tobaksrøg.
  • Gravide, ammende og børn bør ikke komme i kontakt med skimmel.
  • Du bør ikke holde kat som husdyr - medmindre barnet har en høj risiko for at udvikle allergi overfor katte. I disse tilfælde kan tidlig kontakt faktisk have en positiv effekt.
  • Du bør udsætte dig selv for så lidt bilos som muligt

Fødevarer der udløser allergier

Foods that trigger allergies

170 fødevarer er allergener, men de fleste reaktioner bliver udløst at blot få fødevarer. De mest almindelige allergener er komælk, æg, peanuts, soja, hvede, fisk og skaldyr[6, 18].

Allergi overfor komælk

Allergi overfor komælk er den mest almindelige fødevareallergi [19]. Den udvikler sig oftest i barndommen, før den sø igen forsvinder ved skolealderen. Personer, der lider af allergi overfor komælk reagerer på alle mælkeprodukter, inklusiv ost, yoghurt, smør og fløde, og 92 procent er også allergiske overfor gedemælk[20]. Personer, der reagerer på komælk bør også undgå produkter, der indeholder gede- og fåremælk[21].

Vigtigt: Allergi overfor komælk er en komplet anden sygdom end laktoseintolerance.

Allergi overfor hønseæg

Allergi overfor hønseæg er den næstmest almindelige fødevareallergi i barndommen, næst efter allergi overfor komælk. Den forsvinder som regel af sig selv i voksenalderen[6].

Og dette er godt at vide: nogle fødevarer har en mindsket sandsynlighed for at udløse allergier, når de er tilberedt. For eksempel kan mange mennesker meget bedre tåle meget opvarmet mælk eller æg brugt i bagværk. Jordnødder derimod har et højt allergisk potentiale, selv når de er ristede[22-24].

Allergi overfor nødder

Ved nøddeallergi skelner lægerne mellem allergi overfor jordnødder - som er en ægte bælgplante - og andre nødder som de refererer til som trænødder. Alle nøddeallergier har en tendens til realtivt ofte at udløse kraftige reaktioner, der endda kan omfatte anafylaktisk shock[26,27].

Allergi overfor fisk og skaldyr

Fiskeallergi ses ofte kun i voksenalderen. Personer, der er påvirket, kan ikke tåle nogen form for fisk. De fleste fiskeallergikere kan dog snildt tåle skaldyr og omvendt.

Skaldyrsallergi udvikler sig også oftest i voksenalderen. Skaldyr omfatter alle krebsdyr, inklusiv krabber og hummere, bløddyr (snegle), inklusive østers, kammuslinger og blæksprutte, såvel som insekter som kakerlakker og græshopper. Idet husstøvmider er krebsdyr, reagerer skaldyrsallergikere ofte også på husstøv[20].

Allergi overfor hvede

Hvedeallergi udvikler sig som regel i barndommen og går over af sig selv får voksenalderen[8]. 20 procent af hvedeallergikerne udviser krydsreaktioner med andre korntyper som spelt eller rug[20]. Men du bør ikke også mistænke alle korntyper, da dette ville begrænse din kost for meget. Hvis du er i tvivl, så er det bedre at få foretaget en allergitest. Det er bedst at være sikker på, hvad du kan tåle, ved at anvende en provokationstest.

Vigtigt: Hvedeallergi er ikke cøliaki! Selvom du er hvedeallergiker kan du stadig spise glutenholdige fødevarer, så længe de ikke indeholder hvede.

Allergi overfor krydderier

Krydderier findes i alle slags forarbejdede fødevarer, kosmetik og tandprodukter. De behøver dog ikke fremgå emballagen. Dette gør det svært for allergikere at undgå visse krydderier. Krydderiallergier er dog forholdsvist sjældne. Det mest almindelige er allergi overfor kanel og hvidløg, men sjældnere reaktioner overfor sort peber og vanilje kan også forekomme[28].

Krydsallergier

Det er ikke hele fødevaren, der udløser en allergisk reaktion, men snarere visse proteiner i dem, der virker allergent. Nogle gange ligner visse typer af disse proteiner hinanden så meget, at kroppen ikke kan kende forskel på dem. I sådanne tilfælde kan der opstå en krydsreaktion: kroppen er overfølsom overfor eet allergen, men reagerer også på det andet. Dette sker på kryds af fødevarer – og de, der er allergiske overfor ferskner er ofte også allergiske overfor æbler. Der kan dog også ske det, at en pollenallergi fører til en krydsreaktion med frugter, grøntsager og nødder. Og selv latex kan forårsage krydsallergier – overfor kiwier, bananer og avocadoer.

Fødevarer og deres mulige krydsallergier[6]:

Allergisk overfor

Krydsreaktion med

Risiko for krydsallergi

Komælk

Gedemælk

92 procent

Cantaloupmeloner

Vandmeloner, bananer, avocadoer

92 procent

Rejer

Krabber, hummer

75 procent

Ferskner

Æbler, blommer, kirsebær, pærer

55 procent

Pollen

Æbler, ferskner, honningmeloner

55 procent

Laks

Sværdfisk, fladfisk

50 procent

Valdnødder

Paranødder, cashewnødder, hasselnødder

37 procent

Latex

Kiwier, banananer, avocadoer

35 procent

Hvede

Byg, rug

20 procent


Fødevareallergi - symptomer

En lang række symptomer kan indikere tilstedeværelsen af en allergi eller intolerance. Nogle er milde og knap nok mærkbare, mens andre kan blive overset og andre er endda yderst alvorlige, såsom anafylaktisk shock. Fødevareallergier påvirker ikke altid munden og mavetarmkanalen, idet de også kan påvirke huden og luftrøret[2, 5].

Hvad er symptomerne på fødevareallergier?

Symptoms of food allergy

Ved allergiske reaktioner optræder følgende symptomer ofte:

  • Rødme og vabler på huden (nældefeber)
  • Diarré, opkastning og mavesmerter
  • Brændende følelse i mundhulen, hævelse af slimhinderne og tungen
  • Åndenød der kan omfatte astma
  • Fald i blodtrykket

I ekstreme tilfælde: allergisk shock

Den alvorligste form for allergisk reaktion er allergisk shock, som også kaldes anafylaktisk shock. Årsagerne til dette er som regel insekticider, medicin og - specielt hos børn - fødevarer. Men fødevarer som nødder, soja, skaldyr, mælk og æg kan også forårsage anafylaksi.

Ved et anafylaktisk shock frigives store mængder histamin, hvilket resulterer i alvorlig udvidelse af blodkarrene. Blodtrykket falder hurtigt, mens svimmelhed, besvimelse og selv døden kan indtræffe i værste tilfælde.

Hvis du er opmærksom på risikoen for et shock, bør du reagere hurtigt, hvis mere alvorlige allergiske symptomer opstår og øjeblikkeligt tilkalde professionel hjælp. Mens man venter på ambulancen skal offeret placeres i shock-position, dvs. liggende ned med benene opad. Risikopatienter bærer ofte nødhjælpsudstyr, der indeholder en adrenalinpen. Denne nødmedicin vil sikre, at shocket fortager sig[3, 4].

Of dette er godt at vide: alt afhængigt af alvoren af en allergi kan selv den mindste smule af et allergen nogle gange forårsage et anafylaktisk shock – såsom resterne at en nød på end partners læbe eller spor af soja i visse fødevarer[3, 4].

Allergiforstærkende faktorer

Bare fordi du har en allergi betyder det ikke nødvendigvis at du automatisk reagerer på den midste smule af et alelrgen. Der findes en grænseværdi for reaktionen, hvilket betyder, at du skal udsættes for en bestemt mængde af allergenet, før symptomer opstår. For eksempel har jordnøddeallergikere ofte en meget lav grænseværdi, hvor blot en lille smule jordnød kan være nok til at tungen føles underlig og halsen svulmer op.

Stress, sport og infektioner kan også sænke din reaktionsgrænseværdi. Disse vil gøre det mere sandsynligt, at du får en allergisk reaktion.

Under eller umiddelbart efter motion er risikoen for en allergisk reaktion forøget. Dette fænomen har endda et navn: nemlig motionsinduceret anafylaksi (EIA). Hvis du umiddelbart før, du motionerer, spiser en fødevare, du er allergisk overfor, kan du opleve nældefeber og kløe, eller føle dig døsig. Du bør undgå samtlige af dine fødevareallergener mindst fire til fem timer, før du træner [32].

Undersøgelser har vist at stress kan forværre symptomerne af en allergi samt gøre det mere sandsynligt at den bryder ud. Hvis du har en allergi og ofte er stresset, kan det give god mening at være bevidst om at forsøge at slappe af. Afslapningsteknikker såsom yoga, autogen træning and progressiv muskelafslapning kan alle hjælpe.

Infektioner kan også forstærke allergier. Forhøjede temperaturer fører til øget blodcirkulation, som kan føre til, at mere allergen kommer ind i blodbanen. Ved infektioner af mavetarmkanalen forværres allergier, fordi store mængder af ufordøjede proteiner krydser slimhinden. Resultatet er, at sådanne proteiner påvirker det overfølsomme immunsystem og dermed med højere sandsynlighed udløser en allergisk reaktion [34].

Det diskuteres også blandt forskere, om alkohol er en allergifremmende faktor. I nogle casestudier blev allergiske symptomer forværret under indflydelsen af alkohol, og hos alkoholikere er antallet af IgE-antistoffer forhøjet. Der foreligger dog endnu ikke afgørende, videnskabeligt bevis for denne sammenhæng[34].

Fødevareallergitest

Har du mistanke om, at der er visse fødevarer, du ikke kan tåle, fordi du efter at have spist dem får symptomer som udslæt, ulden tunge eller mavekneb? Så kan det måske være en ide at blive testet for fødevareallergi. Der er fire almindelige undersøgelser, der kan afsløre allergier[29]:

  • priktest
  • blodprøve for IgE-antistoffer
  • udelukkelsesdiæt
  • oral provokationstest

Priktesten og blodprøven leverer blot beviser på en overfølsomhed overfor visse allergener. Udelukkelsesdiæten og provokationstesten bruges til at finde ud af, hvorvidt overfølsomheden skyldes et allergen.

priktest

prick test - skin test for allergies

Ved en priktest skraber lægen dig under huden med allergener opløst i væske, og det gøres som regel på underarmen eller på ryggen. Hvis der på noget tidspunkt udbryder vabler, er det tegn på en overfølsomhed overfor det allergen, der blev brugt på det sted.

Priktesten giver hurtige resultater og er ikke smertefuld – men den kan efterfølgende medføre alvorlig kløe[30].

IgE-blodprøve

Laboratorier kan unders}ge blodet for specifikke IgE-antistoffer. Fordelen ved sådan en blodpr|ve er, at du kan anvende en enkelt blodprøve til at teste for mange forskellige fødevareallergier. Hvis specifikke antistoffer findes med særlig hyppighed i dit blod, vil du blive anset for at være overfølsom overfor det associerede allergen.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at du har en allergi! Dette ville også kræve, at du udviser symptomer, når du indtager den pågældende fødevare. I nogle tilfælde er dette måske ikke svært at opdage. Men i andre kan reaktionen være forsinket eller uklar. I sådanne tilfælde vil en udelukkelsesdiæt eller en provokationstest hjælpe[30].

Det kan hænde, at du ud fra en IgE-blodprøve diagnosticeres som værende overfølsom overfor en fødevare, men ikke desto mindre oplever du ingen symptomer, når du indtager den. I det tilfælde behøver du ikke komplet udelukke den fra din kost. Din krop har sandsynligvis opbygget en immuntolerance - men den kan stadig miste denne hvis du ikke spiser fødevaren i lang tid. Det anbefales derfor kun at spise fødevaren hver fjerde dag. Dette vil sikre, at din tarm ikke bliver overvældet. En anden mulighed er at den egentlige årsag til den målte reaktion er en krydsreaktion med indånding af allergener.

cerascreen® Fødevarereaktion- test

Fødevarereaktionstest

Du behøver ikke få foretaget en IgE-blodprøve hos lægen. Med hjemmetests såsom cerascreen® Fødevarereaktion-Test kan du ved at prikke dig selv i fingeren tage en blodprøve på dig selv i ro og mag derhjemme. Du kan så sende din prøve til et speciallaboratorium, som så vil undersøge din blodprøve for specifikke IgE-antistoffer. Fødevarerne, der testes for, dækker 95 procent af de typiske årsager til fødevareallergi i Europa.

Udelukkelsesdiæt

Ved en udelukkelsesdiæt udelader du fra din kost de fødevarer, du mistænker for at udløse en allergi. En sådan diæt er ofte det første skridt, din læge anbefaler dig, hvis en priktest eller blodprøve viser en overfølsomhed.

Du bør ikke følge udelukkelsesdiæten i mere end to til fire uger, hvis du ønsker at slippe af med fødevareallergier, og du skal kun udelukke en fødevare ad gangen. I denne periode bør de første effekter allerede være genkendelige, hvis du er allergisk overfor en fødevare – og ofte bemærkes forandringerne meget hurtigt[29].

Provokationstest

Provokationstesten kan endeligt bekræfte en fødevareallergi. Denne test skal altid udføres af en læge, da der er en reel risiko for at få et anafylaktisk shock. Lægen vil give dig den fødevare, du skal testes for og se, om der opstår en reaktion. Hvis der ingen symptomer er, har du ikke allergien.

Fødevareallergi-terapi

Fødevareallergier kan som sådan ikke behandles på normal vis. Når først man har dem, så må man leve med dem, med mindre de forsvinder af sig selv. Du kan dog, baseret på en troværdig diagnose, undgå udløsere, lindre det værste ubehag og bevæbne dig med nødhjælpsudstyr til behandling af et anafylaktisk shock.

Undgå udløsere og spis en afbalanceret kost

Dette er klart: hvis du har en fødevareallergi, bør du holde op med at indtage den fødevare – selv i små doser. Hvis en allergi er ledsaget af alvorligt ubehag eller endda risiko for anafylaktisk shock, skal du nøje undersøge ingredienserne på emballagen af den mad, du spiser. Især meget forarbejdede fødevarer indeholder ofte ingredienser, som man måske ikke nødvendigvis lige forventer.

En EU-regulering kræver, at fødevareproducenter klart skriver de 14 mest almindelige udløsere af allergier og intolerancer på etiketterne på deres produkter: glutenholdige kornsorter, krebsdyr, æg, fisk, jordnødder, sojabønner, mælkeprodukter, nødder, selleri, sennep, sesamfrø, svovldioxid, lupiner og bløddyr. Udtrykket "Kan indeholde spor af" er ikke reguleret, men mange producenter bruger det frivilligt.

Hvis du kun reagerer på en eller to fødevarer, er det oftest nemmest at udelukke dem fra menuen og erstattet dem. Men hvis du eller din familie har mange fødevareallergier, kan det godt gå hen og blive ret så kompliceret. Eksperter anbefaler kostrådgivning i sådanne tilfælde. Du kan så lære, hvordan du undgår allergener, mens du stadig får en afbalanceret kost.

Medicin: Antihistaminer

Antihistaminer, som er kendt som antiallergipiller, kan svække og endda blokere signalstoffet histamin. På denne måde kan de bekæmpe allergiske reaktioner i hele kroppen. De anvendes for høfeber, men kan også lindre mindre lidelser som udslæt, kløe i ganen eller kvalme. De mest almindelige, aktive ingredienser er cetirizin and loratadin, og disse kan fås som dråber eller piller i håndkøb på mange apoteker.

Ved anafylaktisk shock er antihistaminernes effekt dog som regel ikke tilstrækkelig. Det er derfor, at personer med alvorlige allergier overfor mere farlige allergener, såsom nødder og skaldyr, ofte har nødhjælpsudstyr på sig. Nødhjælpsudstyret inkluderer en adrenalinpen, som sprøjtes ind i låret, glukokortikoider og, for de, der lider af astma, en inhalationsspray.

Fødevareintolerance

En fødevareallergi, som den er defineret, er altid en reaktion fra immunforsvaret hvori specifikke antistoffer spiller en rolle, som regel IgE-antistoffer. Dette skal adskilles fra fødevareintolerance som forårsager ikke-immunologiske reaktioner på mad. I stedet for uforenelighed anvendes oftest ordet intolerance.

Intolerance inkluderer cøliaki (glutenoverfølsomhed), intolerance overfor laktose, fruktose, sorbitol and histamin, and IgG4-formidlede intolerancer. Ifølge eksperterne er 15 til 20 procent af verdens befolkning påvirket af intolerancer, og kvinder dobbelt så meget som mænd [38,40]. Årsagerne til intolerance er ikke altid åbenlyse, og mulige faktorer inkluderer genetisk prædisposition og miljøfaktorer [42].

Mange mennesker mener, at de er intolerante overfor en fødevare – men i virkeligheden påvirker dette kun en brøkdel af dem. Ifølge en undersøgelse foretaget i Storbritannien mente 20 procent at deres husstand led af fødevareintolerance. Undersøgelser viste dog, at af disse 20 provent var kun to procent påvirket af reelle intolerancer[39].

hvilke symptomer forbindes med intolerance?

Intolerancer er som regel forsinkede, modsat allergier. Hvis du spiser noget, du ikke kan tolerere, kan det tage timer, før symptomerne viser sig. Dette gør det ofte svært at opdage en intolerance og finde ud af, hvilken fødevare, der er skyld i den.

Symptomerne på intolerance viser sig som regel i mavetarmkanalen. Ubehagelig flatulens er typisk, men det kan også føre til kvalme, forstoppelse, diarré og opkast. Andre mulige symptomer inkluderer[44]:

  • Hovedpiner og migræne
  • Pibende åndedrætslyde og løbende næse
  • Udslæt
  • Træthed

Hyppige fødevareintolerancer

I dag forstår forskere allerede mere eller mindre en række intolerancer. Vi plejer at vide nogenlunde hvad der sker i tarmen og hvorfor de, der lider, ikke længere kan tåle visse fødevarer. Intolerancer, der er forsket meget i, inkluderer laktose, fruktose, sorbitol, histamin og cøliaki.

Laktoseintolerance

den mest almindelige intolerance er nok overfor det sukker, der findes i mælk, laktose. Laktose findes i mælk og mange mælkeprodukter. I Tyskland påvirker laktoseintolerance op mod 15 procent af befolkningen. I andre regioner, især i Asien, er det endda endnu mere almindeligt. I et påvirket individ er der kun en lille mængde af det specifikke enzym i tarmen, der nedbryder laktose. Kroppen kan derfor ikke nedbryde laktosen ordenligt, hvilket medfører flatulens og mavekneb.

Fruktose- and sorbitolintolerance

De, der har fruktoseintolerance, kan ikke tåle den fruktose, der findes i frugt. Denne giver frugten dens sødme, men den findes også i visse grøntsager. Et transportprotein transporterer fruktosen fra tarmen ud i blodet. Ved fruktoseintolerance fungerer denne transport ikke ordentligt, hvilket medfører problemer med fruktoseudnyttelsen – og det giver symptomer såsom flatulens, mavekneb, træthed og humørsvingninger[45]. Sorbitolintolerance forløber på samme vis – hvor tarmen ikke på ordentlig vis kan omsætte sukkererstatningen sorbitol[46].

Glutenintolerance (cøliaki)

Ved cøliaki udløser proteinet en immunreaktion, der fører til inflammation af tarmslimhinden og efterfølgende giver ubehag i mavetarmkanalen, og på længere sigt til næringsstofsmangel og følgeskader som osteoporose and anæmi. Gluten findes i mange kornsorter, for eksempel hvede, spelt og rug, såvel som i mange færdigvarer – til stor ærgrelse for de, der så er nødsaget til at ernære sig på en fuldstændigt glutenfri måde.

Histaminintolerance

Histaminintolerance kaldes også for pseudoallergi. Med fødevareallergier deler den det forhold, at signalstoffet histamin medfører symptomer såsom rødmen, flatulens, svimmelhed og løbende næse. Men mens immunceller frigiver for megen histamin ved en allergi, skyldes histaminintolerance mangel på et bestemt enzym i tarmen og blodet, der nedbryder histamin i mad. Histaminrige fødevarer såsom rødvin, modne oste og tørrede pølser kan derfor udløse dens symptomer.

Symptomer på intolerance kan også stamme fra psyken. For eksempel kan din hjerne associere traumatiske minder med en bestemt form for fødevare. Nogle gange vil kroppen derfor reagere med ubehag, når du indtager denne fødevare igen[43].

IgG4-formidlede intolerancer

Udover IgE-antistofferne har immunsystemet også andre skruenøgler i værktøjskassen, herunder IgG4-antistoffer og immunoglobulin G4. Kroppen producerer også forskellige IgG4-antistoffer som svar på alle de forskellige typer af fødevarer, vi indtager.

Test IgG4-værdier

Ifølge teorierne øger produktionen af visse igG4-antistoffer endnu mere, når vi ikke kan tolerere en bestemt fødevare, hvilket fører til forskellige forsvars- og inflammationsreaktioner. Der er så en IgG4-formidlet intolerance. Disse reaktioner og de dertil associerede symptomer opstår kun forsinket og nogle gange kun timer eller dage efter, at fødevaren blev spist. Antallet af IgG4-antistoffer kan fastlægges ved at anvende en blodprøve, og også ved at anvende cerascreen® Fødevarereaktion-Testen. Resultatet kan så være et tegn på en intolerance[40].

Visse forskere og professionelle sammenslutninger har udtrykt kritik af, at IgG4-koncentrationen kun giver information om i hvilken udstrækning en bestemt fødevare er blevet spist og at dette ikke er klinisk relevant. I stedet peger det på en immuntolerance nærmere end en intolerance. Indtil videre er der ikke blevet foretaget noget større studie, der undersøger forbindelsen mellem IgG4-niveauer og fødevarereaktioner[38, 39, 44].

Intolerance overfor histamin, laktose, fruktose og sorbitol såvel som cøliaki kan ikke opdages ved en IgG4-intolerance-test. I hvert enkelt tilfælde er det nødvendigt med andre test af blodet eller udåndingsluften.

Hvordan skal jeg håndtere resultaterne af min IgG4-test?

Et forøget antal IgG4-antistoffer betyder ikke, at du ikke kan tolerere en fødevare. Dog kan du stadig udelade fødevaren, som testen har identificeret, fra din kost og undersøge, om dine symptomer aftager. Hvis testen viser en tydelig reaktion på en fødevare, så fjern den fra din kost i to dage. Hvis dine symptomer aftager, er dette så en indikation på, at der muligvis er tale om en intolerance. Du kan så give afkald på denne fødevare i de næste seks måneder. Prøv først derefter at genindføre den langsomt i din kost.

An alternative would be a rotation diet. With this diet, you can omit several potential intolerance triggers. To do this, eat the foods you responded to in the IgG4 test only every four days. This will allow your intestines to recover in the meantime. Such a rotation can already lead to a significant decrease in complaints.

Fødevarereaktioner: Et overblik

Hvad er en fødevareallergi?

ved en fødevareallergi forsøger vores forsvar at bekæmpe ellers harmløse proteiner kaldet allergener, der findes i fødevarer. Mastceller i vores immunforsvar frigiver histamin, og dette forårsager inflammation, der kan give ubehag i hele kroppen.

hvad er symptomerne på en fødevareallergi?

En fødevareallergi kan manifestere sig ved ubehag i mavetarmkanalen, kløe i ganen og en ulden tunge. Rødmen, kløe og udslæt på huden såvel som åndedrætsbesvær og endda astma er dog også almindeligt. I sjældne tilfælde kan et fald i blodtrykket og et anafylaktisk shock eventuelt forekomme.

Hvilke fødevarer kan udløse en allergi?

I teorien kan mange fødevarer udløse en allergi. I praksis er det dog blot et par enkelte fødevarer, der er ansvarlige for 90 procent af alle allergier. Disse inkluderer komælk, æg, jordnødder, nødder, soja, hvede, fisk og skaldyr.

Hvordan genkender jeg en fødevareallergi?

Hvis der allerede er mistanke om en fødevareallergi, så er en af de ting, du kan gøre, at tage en test af dit blod. Testen fastsætter dit antal af bestemte IgE-antistoffer i dit blod. Hvis et IeG-niveau er forhøjet, er der en overfølsomhed overfor den fødevare, som antistoffet er relateret til. Du kan så undgå denne fødevare midlertidigt for at se, om det lindrer dine symptomer.

Hvad er fødevareintolerance?

I tilfælde af en intolerance, også kaldt en uforenelighed, opstår symptomerne ikke via immunreaktioner, som de gør ved en allergi. Tarmen har ofte problemer med at forarbejde bestemte ingredienser i kosten, såsom gluten, histamin, laktose eller fruktose.

Hvad er symptomerne på fødevareintolerance?

I modsætning til en fødevareallergi viser symptomer på intolerance sig ofte ikke med det samme. Nogle gange optræder symptomerne først efter timer eller dage. Typiske symptomer inkluderer mavekneb og især flatulens, hovedpiner og migræner, løbende næse, udslæt og træthed.

Hvad er en IgG4-formidlet fødevareintolerance?

IgG4-antistofferne i immunsystemet kan, ifølge nogle teorier, give en indikation af intolerance overfor en fødevare. Ved at anvende IgG4-værdierne målt i din blodprøve kan du påbegynde en udelukkelses- og rotationsdiæt som måske kan hjælpe med at forhindre endnu mere intolerance og reducere ubehag.

Kilder

  1. Häufigkeit allergischer Erkrankungen in Deutschland, https://edoc.rki.de/oa/articles/reSp8JYqnpVo/PDF/20xkoi9E0FU4w.pdf
  2. Kasper, H., Burghardt, W.: Ernährungsmedizin und Diätetik. Elsevier, Urban & Fischer, München (2014)
  3. Skypala, I.: Adverse food reactions--an emerging issue for adults. J. Am. Diet. Assoc. 111, 1877–1891 (2011). doi:10.1016/j.jada.2011.09.001
  4. Roitt, I.M., Brostoff, J., Male, D.K. eds: Kurzes Lehrbuch der Immunologie. Thieme, Stuttgart (1995)
  5. American College of Allergy, Asthma & Immunology: Food Allergy, http://acaai.org/allergies/types/food-allergy
  6. Patel, B.Y., Volcheck, G.W.: Food Allergy: Common Causes, Diagnosis, and Treatment. Mayo Clin. Proc. 90, 1411–1419 (2015). doi:10.1016/j.mayocp.2015.07.012
  7. Graham-Rowe, D.: Lifestyle: When allergies go west. Nature. 479, S2–S4 (2011). doi:10.1038/479S2a
  8. Björkstén, B.: Genetic and environmental risk factors for the development of food allergy. Curr. Opin. Allergy Clin. Immunol. 5, 249–253 (2005)
  9. Naleway, A.L.: Asthma and Atopy in Rural Children: Is Farming Protective? Clin. Med. Res. 2, 5–12 (2004)
  10. Sepp, E., Julge, K., Vasar, M., Naaber, P., Björksten, B., Mikelsaar, M.: Intestinal microflora of Estonian and Swedish infants. Acta Paediatr. Oslo Nor. 1992. 86, 956–961 (1997)
  11. S3-Leitlinie Allergieprävention - Update 2014. Leitlinie der Deutschen Gesellschaft für Allergologie und klinische Immunologie (DGAKI) und der Deutschen Gesellschaft für Kinder- und Jugendmedizin (DGKJ), http://www.awmf.org/uploads/tx_szleitlinien/061-016l_S3_Allergiepr%C3%A4vention_2014-07.pdf
  12. Molloy, J., Allen, K., Collier, F., Tang, M.L.K., Ward, A.C., Vuillermin, P.: The Potential Link between Gut Microbiota and IgE-Mediated Food Allergy in Early Life. Int. J. Environ. Res. Public. Health. 10, 7235–7256 (2013). doi:10.3390/ijerph10127235
  13. Nwaru, B.I., Hickstein, L., Panesar, S.S., Muraro, A., Werfel, T., Cardona, V., Dubois, A.E.J., Halken, S., Hoffmann-Sommergruber, K., Poulsen, L.K., Roberts, G., Van Ree, R., Vlieg-Boerstra, B.J., Sheikh, A., EAACI Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines Group: The epidemiology of food allergy in Europe: a systematic review and meta-analysis. Allergy. 69, 62–75 (2014). doi:10.1111/all.12305
  14. Boyce, J.A., Assa’a, A., Burks, A.W., Jones, S.M., Sampson, H.A., Wood, R.A., Plaut, M., Cooper, S.F., Fenton, M.J., Arshad, S.H., Bahna, S.L., Beck, L.A., Byrd-Bredbenner, C., Camargo, C.A., Eichenfield, L., Furuta, G.T., Hanifin, J.M., Jones, C., Kraft, M., Levy, B.D., Lieberman, P., Luccioli, S., McCall, K.M., Schneider, L.C., Simon, R.A., Simons, F.E.R., Teach, S.J., Yawn, B.P., Schwaninger, J.M., NIAID-sponsored Expert Panel: Guidelines for the diagnosis and management of food allergy in the United States: summary of the NIAID-Sponsored Expert Panel Report. Nutr. Burbank Los Angel. Cty. Calif. 27, 253–267 (2011). doi:10.1016/j.nut.2010.12.001
  15. Leitlinie_Management_IgE-vermittelter_Nahrungsmittelallergien-S2k-LL_Allergo-Journal_11-2015.pdf, http://www.dgaki.de/wp-content/uploads/2010/05/Leitlinie_Management_IgE-vermittelter_Nahrungsmittelallergien-S2k-LL_Allergo-Journal_11-2015.pdf
  16. Ho, M.H.-K., Wong, W.H.-S., Chang, C.: Clinical spectrum of food allergies: a comprehensive review. Clin. Rev. Allergy Immunol. 46, 225–240 (2014). doi:10.1007/s12016-012-8339-6
  17. RKI - Zahl des Monats - April 2017: Allergien, https://www.rki.de/DE/Content/Gesundheitsmonitoring/Zahl_des_Monats/Archiv2017/2017_4_Zahl_des_Monats.html
  18. Burks, A.W., Tang, M., Sicherer, S., Muraro, A., Eigenmann, P.A., Ebisawa, M., Fiocchi, A., Chiang, W., Beyer, K., Wood, R., Hourihane, J., Jones, S.M., Lack, G., Sampson, H.A.: ICON: food allergy. J. Allergy Clin. Immunol. 129, 906–920 (2012). doi:10.1016/j.jaci.2012.02.001
  19. McGowan, E.C., Keet, C.A.: Prevalence of self-reported food allergy in the National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2007-2010. J. Allergy Clin. Immunol. 132, 1216–1219.e5 (2013). doi:10.1016/j.jaci.2013.07.018
  20. Sicherer, S.H.: Clinical implications of cross-reactive food allergens. J. Allergy Clin. Immunol. 108, 881–890 (2001). doi:10.1067/mai.2001.118515
  21. Sampson, H.A., Aceves, S., Bock, S.A., James, J., Jones, S., Lang, D., Nadeau, K., Nowak-Wegrzyn, A., Oppenheimer, J., Perry, T.T., Randolph, C., Sicherer, S.H., Simon, R.A., Vickery, B.P., Wood, R., Joint Task Force on Practice Parameters, Bernstein, D., Blessing-Moore, J., Khan, D., Lang, D., Nicklas, R., Oppenheimer, J., Portnoy, J., Randolph, C., Schuller, D., Spector, S., Tilles, S.A., Wallace, D., Practice Parameter Workgroup, Sampson, H.A., Aceves, S., Bock, S.A., James, J., Jones, S., Lang, D., Nadeau, K., Nowak-Wegrzyn, A., Oppenheimer, J., Perry, T.T., Randolph, C., Sicherer, S.H., Simon, R.A., Vickery, B.P., Wood, R.: Food allergy: a practice parameter update-2014. J. Allergy Clin. Immunol. 134, 1016–1025.e43 (2014). doi:10.1016/j.jaci.2014.05.013
  22. Nowak-Wegrzyn, A., Fiocchi, A.: Rare, medium, or well done? The effect of heating and food matrix on food protein allergenicity. Curr. Opin. Allergy Clin. Immunol. 9, 234–237 (2009). doi:10.1097/ACI.0b013e32832b88e7
  23. Nowak-Wegrzyn, A., Bloom, K.A., Sicherer, S.H., Shreffler, W.G., Noone, S., Wanich, N., Sampson, H.A.: Tolerance to extensively heated milk in children with cow’s milk allergy. J. Allergy Clin. Immunol. 122, 342–347, 347.e1–2 (2008). doi:10.1016/j.jaci.2008.05.043
  24. Osborne, N.J., Koplin, J.J., Martin, P.E., Gurrin, L.C., Lowe, A.J., Matheson, M.C., Ponsonby, A.-L., Wake, M., Tang, M.L.K., Dharmage, S.C., Allen, K.J., HealthNuts Investigators: Prevalence of challenge-proven IgE-mediated food allergy using population-based sampling and predetermined challenge criteria in infants. J. Allergy Clin. Immunol. 127, 668-676.e1–2 (2011). doi:10.1016/j.jaci.2011.01.039
  25. Peters, R.L., Allen, K.J., Dharmage, S.C., Koplin, J.J., Dang, T., Tilbrook, K.P., Lowe, A., Tang, M.L.K., Gurrin, L.C., HealthNuts Study: Natural history of peanut allergy and predictors of resolution in the first 4 years of life: A population-based assessment. J. Allergy Clin. Immunol. 135, 1257-1266.e1–2 (2015). doi:10.1016/j.jaci.2015.01.002
  26. Bock, S.A., Muñoz-Furlong, A., Sampson, H.A.: Fatalities due to anaphylactic reactions to foods. J. Allergy Clin. Immunol. 107, 191–193 (2001). doi:10.1067/mai.2001.112031
  27. Bock, S.A., Muñoz-Furlong, A., Sampson, H.A.: Further fatalities caused by anaphylactic reactions to food, 2001-2006. J. Allergy Clin. Immunol. 119, 1016–1018 (2007). doi:10.1016/j.jaci.2006.12.622
  28. Chen, J.L., Bahna, S.L.: Spice allergy. Ann. Allergy Asthma Immunol. Off. Publ. Am. Coll. Allergy Asthma Immunol. 107, 191-199; quiz 199, 265 (2011). doi:10.1016/j.anai.2011.06.020
  29. Muraro, A., Halken, S., Arshad, S.H., Beyer, K., Dubois, A.E.J., Du Toit, G., Eigenmann, P.A., Grimshaw, K.E.C., Hoest, A., Lack, G., O’Mahony, L., Papadopoulos, N.G., Panesar, S., Prescott, S., Roberts, G., de Silva, D., Venter, C., Verhasselt, V., Akdis, A.C., Sheikh, A., EAACI Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines Group: EAACI Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines. Primary prevention of food allergy. Allergy. 69, 590–601 (2014). doi:10.1111/all.12398
  30. MF1553_Leitlinie_Management_IgE-vermittelter_Nahrungsmittelallergien-S2k....pdf, http://oegai.org/oegai/2-PDF/MF1553_Leitlinie_Management_IgE-vermittelter_Nahrungsmittelallergien-S2k....pdf
  31. Worm, M., Jappe, U., Kleine-Tebbe, J., Schäfer, C., Reese, I., Saloga, J., Treudler, R., Zuberbier, T., Waßmann, A., Fuchs, T., Dölle, S., Raithel, M., Ballmer-Weber, B., Niggemann, B., Werfel, T.: Food allergies resulting from immunological cross-reactivity with inhalant allergens. Allergo J. Int. 23, 1–16 (2014). doi:10.1007/s40629-014-0004-6
  32. Beaudouin, E., Renaudin, J.M., Morisset, M., Codreanu, F., Kanny, G., Moneret-Vautrin, D.A.: Food-dependent exercise-induced anaphylaxis--update and current data. Eur. Ann. Allergy Clin. Immunol. 38, 45–51 (2006)
  33. Patterson, A.M., Yildiz, V.O., Klatt, M.D., Malarkey, W.B.: Perceived stress predicts allergy flares. Ann. Allergy Asthma Immunol. Off. Publ. Am. Coll. Allergy Asthma Immunol. 112, 317–321 (2014). doi:10.1016/j.anai.2013.07.013
  34. Niggemann, B., Beyer, K.: Factors augmenting allergic reactions. Allergy. 69, 1582–1587 (2014). doi:10.1111/all.12532
  35. Werfel, T., Breuer, K.: Role of food allergy in atopic dermatitis. Curr. Opin. Allergy Clin. Immunol. 4, 379–385 (2004)
  36. Ellman, L.K., Chatchatee, P., Sicherer, S.H., Sampson, H.A.: Food hypersensitivity in two groups of children and young adults with atopic dermatitis evaluated a decade apart. Pediatr. Allergy Immunol. Off. Publ. Eur. Soc. Pediatr. Allergy Immunol. 13, 295–298 (2002)
  37. Atherton, D.J., Sewell, M., Soothill, J.F., Wells, R.S., Chilvers, C.E.: A double-blind controlled crossover trial of an antigen-avoidance diet in atopic eczema. Lancet Lond. Engl. 1, 401–403 (1978)
  38. Review article: the aetiology, diagnosis, mechanisms and clinical evidence for food intolerance - Lomer - 2014 - Alimentary Pharmacology & Therapeutics - Wiley Online Library, http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/apt.13041/abstract
  39. Turnbull, J.L., Adams, H.N., Gorard, D.A.: Review article: the diagnosis and management of food allergy and food intolerances. Aliment. Pharmacol. Ther. 41, 3–25 (2015). doi:10.1111/apt.12984
  40. Shakoor, Z., Al Faifi, A., Al Amro, B., Al Tawil, L.N., Al Ohaly, R.Y.: Prevalence of IgG-mediated food intolerance among patients with allergic symptoms. Ann. Saudi Med. 36, 386–390 (2016). doi:10.5144/0256-4947.2016.386
  41. Steeb, D. med S.: Lebensmittelunverträglichkeiten So testen Sie sich selbst: Schritt für Schritt zur richtigen Diagnose. Über 60 neue Rezepte - auch für Mehrfachintoleranzen. Schlütersche (2015)
  42. Zhang, Y., Chen, Y., Zhao, A., Li, H., Mu, Z., Zhang, Y., Wang, P.: [Prevalence of self-reported food allergy and food intolerance and their associated factors in 3 - 12 year-old children in 9 areas in China]. Wei Sheng Yan Jiu. 44, 226–231 (2015)
  43. Turnbull, J.L., Adams, H.N., Gorard, D.A.: Review article: the diagnosis and management of food allergy and food intolerances. Aliment. Pharmacol. Amp Ther. 41, 3–25 (2015). doi:10.1111/apt.12984
  44. Authority, N.F., email=contact@foodauthority.nsw.gov.au, name=Helpline, telephone=1300 552 406 within Australia, or +61 02 9741 4850: Allergy and intolerance, /foodsafetyandyou/life-events-and-food/allergy-and-intolerance
  45. Laktose - Fruktose - Sorbit: DAAB, http://www.daab.de/lebensmittel-allergietag/laktose-fruktose-sorbit/
  46. Berni Canani, R., Pezzella, V., Amoroso, A., Cozzolino, T., Di Scala, C., Passariello, A.: Diagnosing and Treating Intolerance to Carbohydrates in Children. Nutrients. 8, 157 (2016). doi:10.3390/nu8030157
  47. Food intolerance, https://www.nhs.uk/conditions/food-intolerance/