D-vitamin

Solvitaminet

En milliard mennesker over hele verden lider af D-vitamin-mangel. Vi kan kun få nok af det vigtige vitamin ved tilstrækkelig med solbadning, eller ved at tage det rette kosttilskud.

Hårtab, depression, træthed, hudsygdomme, kræft er blandt de sundhedsrelaterede fænomener forbundet med D-vitamin-mangel. Undersøgelser har vist, at D-vitamin spiller en rolle i mange processer i kroppen. Det påvirker knoglerne, musklerne, immunsystemet, blodkarrene og meget mere. Derfor har D-vitamin været et omtalt emne ikke kun blandt forskere og læger i de senere år, men også i medierne, i ugeblade, tv-programmer og sociale medier.

På trods af mediehypen og den nye opmærksomhed på D-vitamin, formår kun få mennesker at få nok. Det anslås, at en milliard mennesker i verden ikke før en tilstrækkelig forsyning af solvitaminet. Ifølge Robert Koch Instituttet får 60 procent af befolkningen i Tyskland ikke nok D-vitamin^[1].

I denne artikel kan du lære, hvad du kan gøre via tests, solbadning og kosttilskud for at sikre, at du får en optimal forsyning af D-vitamin, og hvad din krop faktisk gør med solvitaminet. Vi forklarer, hvad D-vitamin-mangel eller -overskud kan medføre og hvilke sygdomme, der er forbundet med D-vitamin-mangel.

Hvad er D-vitamin?

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som eksperter også omtaler som et hormon, fordi det har en hormonlignende effekt, og det stammer ikke primært fra kosten, som det ellers normalt er tilfældet med vitaminer. I stedet producerer vores krop selv D-vitaminet, men solens Uv-stråling er påkrævet for at genererer det. De to vigtigste former for D-vitamin er D2-vitamin (ergocalciferol) og D3-vitamin (cholecalciferol), også kaldet 25-(OH)-D^[2].

Hvilke funktioner har D-vitamin i kroppen?

Solvitaminet er involveret i adskillige processer i kroppen, som kan specifikt henføres til dets dobbelte rolle som vitamin og som hormon. Blandt dets vigtigste opgaver er dets rolle i knoglemetabolismen og opbygningen og funktionaliteten af vores muskulatur. Desuden forbedrer D-vitamin immunsystemet og beskytter blodkarrene^[2].

D-vitamins andre opgaver inkluderer:

• kontrol af calcium- og fosfatabsorption i tyndtarmen.
• regulering af mere end 200 gener.
• forbedring af hjertemusklens funktion.
• som en hypotensiv mediator.
• forbedring af skeletopbygningen hos børn.

D-vitamin som tilskud

Det er ikke for ingenting, at D-vitamin kaldes solvitaminet - for at producere det har vores krop brug for sollyset, eller mere specifikt UVB-stråling. Indledningsvis dannes dets forstadium 7-dehydrocholesterol, som genereres ved hjælp af kolesterol i leveren og tarmslimhinden, før det migrerer tilbage til huden. Det er der, den aktive form af vitaminet, mere specifikt D3-vitamin produceres, og dette bliver så til 25-hydroxy-cholecalciferol (25-OH-D), D-vitamins opbevaringsform, som så så opmagasineres i muskler og fedtvæv. I nyrerne aktiveres 25-OH-D til 1,25-(OH)2-D, som transporteres gennem blodet til tarmen, knoglerne, musklerne, immunsystemet og cellerne, hvor det udøver sin effekter^[5].

hvordan optager vi D-vitamin gennem maden?

Tyndtarmen kan optage op til 80 procent af det fedtopløselige D3-vitamin, som indtages via maden ^[5]. Alligevel absorberes kun en relativt lille mængde D-vitamin af kroppen på denne måde; vi dækker kun omkring 10 til 20 procent af det daglige behov via maden. Dette skyldes til dels at få fødevarer indeholder D-vitamin, og de, der gør, indeholder kun små mængder. D3-vitamin, som er vigtigt for kroppen, findes næsten udelukkende i animalske fødevarer, og mere specifikt i^{[2, 5]}:

• fede fisk som sild eller kippers
• margarine og smør
• mælk og æggeblomme

Svampe og avocado indeholder også D-vitamin – men i en form, som kroppen kun dårligt kan absorbere. Det er faktisk nødvendigt at indtage disse fødevarer i store mængder for blot at komme i nærheden af det laveste, anbefalede, daglige indtag. For at få de 800 International Units (IE) som anbefales af den Tyske Ernæringsforening, i.e. 20 mikrogram, skulle du fx spise 2.400 gram svampe, fire kilo okselever, fire kilo smør eller 80 æg^[2].

Kort fortalt: det er ikke muligt via maden alene at opfylde det daglige behov for D-vitamin. Vi bliver nødt til selv at producere størstedelen og det kan vi ganske enkelt ikke gøre uden sollys.

hvor meget D-vitamin behøver jeg?

Med D-vitamin er det vigtigt at opretholde tilstrækkelige niveauer, og det er vanskeligt at fastsætte en pålidelig, daglig dosis, fordi vi også indtager forskellige mængder D-vitamin på forskellige årstider. Den bedste måde er at måle D-vitamin-niveauet i blodet. Du kan få målt dit blods indhold af 25-(OH)-D, og dette kan fx angives i nanogram per milliliter^[34].

• De fleste publikationer antager at du får tilstrækkeligt med blod, hvis dine niveauer ligger fra 30 nanogram per milliliter blod.
• Værdier under 11 nanogram per milliliter anses for værende kritisk og kan forårsage sygdomme såsom bløde knogler.
• Visse forskere argumenterer for, at 60 nanogram per milliliter eller mere er fornuftigt for at få de fulde fordele af solvitaminets sundhedsmæssige fordele.

hvordan kan jeg indtage tilstrækkelige mængder D-vitamin?

Hvor meget vi behøver opholde os i solen for at producere nok D-vitamin afhænger af mange faktorer, herunder hudtype, hvilken breddegrad vi bor ved, tidspunktet på dagen, og årstiden. Ifølge eksperterne er det som regel om sommeren tilstrækkeligt at udsætte ansigtet, hænderne og armene for direkte sollys tre gange om ugen i ti til tyve minutter.

Her er et eksempel: For at producere 400 IU D-vitamin D skal en person med mellemlys hud (som sjældent solbader og sjældent bliver solskoldet) på den 42. breddegrad fra april til oktober (for eksempel i det sydlige Frankrig) udsætte en fjerdedel af sin nøgne hud (for eksempel arme, ansigt, krave) for omkring tre til otte minutters sol ved middagstid.

Det er for mange mennesker ikke muligt at udsætte dem selv for nok sol i sommerperioden, og det er endnu mere umuligt om vinteren. Om vinteren skinner solen sjældent på de nordlige breddegrader og dens lys indeholder også for lidt UVB-stråling. Produktion af en passende mængde D-vitamin er dermed næppe mulig ^[1].

Forskere og professionelle sammenslutninger diskuterer derfor, hvor meget D-vitamin vi bør indtage via kosttilskud, hvis et tilstrækkeligt tilskud ikke kan garanteres på grund af utilstrækkelig udsættelse for sollys.

Bemærk: overdriv ikke solbadningen. Få minutter uden UV-beskyttelse er virksomt i forhold til at give dig D-vitamin, men for meget direkte sollys kan forårsage solskoldning og øge risikoen for hudkræft.

Nytter D-vitamin-supplementer?

Den Tyske Ernæringsforening (DGE) anbefaler at ved fravær af sollys, dvs. som regel mellem oktober og februar, bør man indtage et kosttilskud indeholdende 20 mikrograms per dag, svarende til 800 Internationale Units (IU)^[6].

Nogle undersøgelser peger på, at DGE’s værdi måske endda er for lav. En rapport i Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism understregede at voksne mellem 19 og 50 år behøver mindst 600 IU D-vitamin om dagen for at opretholde deres knoglesundhed og muskelfunktion. For permanent at opretholde nok D-vitamin i blodet, anbefales det at indtage 1,500 - 2,000 IU per dag i form af kosttilskud. Hvis der allerede forefindes en mangel, siger forskerne, at voksne kan regulere deres D-vitamin-niveau ved at indtage mængder op til 10.000 IU dagligt i en kortere, afgrænset tidsperiode ^[7].

D-vitamin and K-vitamin

K-vitamin menes at have samme beskyttende effekt som D-vitamin. Det er hovedsageligt for beskyttelsen og behandlingen af knogle- og vaskulære sygdomme. I naturen optræder K1-vitamin fx i grønne grøntsager, mens K2-vitamin dannes af tarmbakterier. Hvor meget K-vitamin vi præcist behøver er endnu ikke fuldt ud undersøgt.^[41].

Igen og igen er det blevet skrevet, at når vi indtager D-vitamin, kan det medføre mangel på K-vitamin , fordi begge vitaminer er involveret i opbygningen af knoglerne og har gensidig effekt på hinanden. Denne forestilling er dog ikke blevet videnskabeligt bevist ^[40]. Medicinske eksperter anbefaler nu et samlet indtag af D-vitamin og K-vitamin udelukkende som supplerende terapi til specifikt at behandle osteoporose og forhindre knoglefrakturer hos ældre mennesker^[41-43]

D-vitamin-mangel

Det anslås, at omkring en milliard mennesker globalt set er påvirket af D-vitamin-mangel.^{[9, 10]}. Forskellige studier har koblet D-vitamin-mangel med kroniske sygdomme som osteoporose, sukkersyge, cancer, depression, hjerte-kar-sygdomme og immundysfunktion^[14–17].

Hvad er årsagerne til D-vitamin-mangel?

Mangel på D-vitamin opstår, fordi vi ikke får nok sol . Mens vores forfædre opholdt sig udendørs i det meste af menneskets historie, tilbringer vi det meste af tiden indendørs. Og vi tildækker også vores kroppe med tøj og beskytter os med solcreme. Alt dette reducerer UVB-strålernes effekt på huden – og det er lige præcis dem, kroppen har brug for til at producere D-vitamin^[19].

Og dette er godt at vide: ved at bruge solcreme med en faktor 30, reduceres syntesen af D-vitamin med mere end 95 procent^[31].

Adskillige andre faktorer kan også have indflydelse på kroppens endogene D-vitamin-produktion^[2]

• Fx sygdomme som forhindrer fordøjelsen af fedt og indtagelse, såsom cøliaki, galdesyremangel eller or utilstrækkelig fuktion af bugspytkirtlen.
• Og visse lægemidler såsom antihypertensiva, antiøstrogener, cytostatika, antiepileptika og plantelægemidler

Symptomer på D-vitamin-mangel

D-vitamin-mangel viser sig sjældent med klare symptomer. Symptomerne er ofte ikke specifikke og kommer snigende, og de inkluderer træthed, muskelsvaghed, samt smerter i bevægeapparatet og hovedet^[1]. Derfor er der mange, der ikke opdager manglen før den har udviklet sig til en sygdom i fuldt flor. En almindelig konsekvens af langvarig D-vitamin-mangel er osteomalaci (bløde knogler)^[19].

de, som har en kronisk og alvorlig D-vitamin-mangel har en forøget risiko for of^[19]:

• osteomalaci and osteoporose
• engelsk syge hos børn
• smerter og svaghed i knoglerne (slidgigt)
• knoglebrud hos ældre over 65 (brækkede knogler)

Dertil kommer, at seneste undersøgelser har vist en sammenhæng mellem D-vitamin-mangel og en række sygdomme. Disse sygdomme optræder ofte samtidigt med manglen, og forskerne undersøger stadig, præcis hvilke sammenhænge, der kan være tale om^{[20, 21]}:

• forhøjet blodtryk og hjertesygdomme
• sukkersyge
• depression
• alvorlige infektioner såsom tuberkulose og kroniske nyresygdomme
• hårtab

Hvem bliver påvirket af D-vitamin-mangel?

Generelt optræder D-vitamin-mangel i alle aldersgrupper og sociale lag og steder så forskellige som Europa, Sydamerika og Mellemøsten. Men visse risikogrupper er særligt udsatte. Hvis du tilhører en af disse grupper, anbefales det at du jævnligt måler dit D-vitamin-niveau og tager kosttilskud, når det er nødvendigt.

Risikogrupperne inkluderer^[18]:

• Personer som hovedsagligt opholder sig i lukkede rum og som sjældent eller aldrig er udendørs, eller som tildækker deres krop, når de er udendørs.
• Gravide, fordi de også har et større behov
• Personer med en mørk hudtype, fordi de producerer mindre D-vitamin, selv hvis de modtager den samme mængde UV-stråling som personer med lys hud
• Ældre, fordi deres dannelse af D-vitamin falder betydeligt med alderen og de er ofte ikke udendørs nok på grund af problemer med at bevæge sig/li>
• Spædbørn, fordi indholdet af D-vitamin i brystmælk er lavt, og spædbørn bør ikke udsættes for direkte sollys

D-vitamin-mangel i alderdommen

Fra man er 60 år og opefter er D-vitamin-mangel særdeles almindeligt. Dette skyldes ikke, at ældre mennesker sjældent opholder sig i solen – deres kroppe producerer faktisk ned til fire gange så lidt D-vitamin i huden som unge mennesker. Hvis du er over 60, anbefales det, at du jævnligt får undersøgt dit D-vitamin-niveau og kompenserer for en eventuel mangel med kosttilskud^[22-25].

dette giver mening, fordi det hjælper på problemer, som man især oplever i alderdommen. Studier har påvist, at positive effekter inkluderer^{[22, 26-29]}:

• forebyggelse af knoglebrud
• forbedring af kardiovaskulært helbred
• reduktion af kræftrisiko, fx tyktarmskræft
• forbedring af balanceevnen
• forøget muskelkraft i alderdommen

Test dit D-vitamin-niveau

Der er mange faktorer involveret i at kontrollere ens indtag af D-vitamin. Uden at få foretaget en test er det dog svært at afgøre, hvordan du bedst optimerer dit indtag. For at finde ud af hvis og hvordan du bør tage et D-vitamintilskud er det værd at tage en D-vitamin-Test - især hvis du tilhører en af risikogrupperne.

De mest almindelige målemetoder er blodprøver, som foretages af en læge eller terapeut. Med en hjemmetest som cerascreen® D-vitamin-Testen kan du også tjekke dit niveau i ro og mag derhjemme. For at gøre dette skal du blot prikke dig i fingeren, tage en lille blodprøve og sende den til et speciallaboratorium. Laboratoriet vil så analysere niveauet af 25-(OH)-D i dit blodserum. Bagefter kan du i resultatrapporten finde ud af, hvor dine niveauer befinder sig, hvordan du kommer tilbage på rette kurs, og hvordan du forbliver der ved hjælp af kosttilskud.

Du børe ikke tage D-vitamintilskud uden først at få foretaget en blodprøve. Modsat andre vitaminer kan D-vitamin ikke udskilles via urinen. Hvis du allerede har tilstrækkeligt og alligevel over længere tid tager en høj dosis via kosttilskud, kan en overdosis blive et problem. Dette kan føre til kvalme, opkast, hjertearytmi, dysregulering, og på længere sigt vægttab, dannelse af nyresten, samt organskader^[2,5].

D-vitamin og sygdomme

I de seneste år har forskere brugt betydelige mængder tid på at undersøge, hvordan niveauet af D-vitamin påvirker helbredet. Vi præsenterer nu en række undersøgelser, der viser sammenhængen mellem D-vitamin og forskellige sygdomme og helbredsproblemer.

D-vitamin - depression and psyke

Undersøgelser har vist, at mangel på D-vitamin kan have indflydelse på ens mentale helbred. Dette inkluderer depression, stress, humørsvingninger og angst som alle kan forværres af D-vitamin-mangel^{[74, 75]}.

Sammenhængen mellem et lavt D-vitamin-niveau og depression er allerede blevet undersøgt. Personer med depression hav betydeligt lavere D-vitamin-niveauer end sunde mennesker^{[51, 52]}. Visse undersøgelser peger på, at tilskud af D-vitamin muligvis kan forbedre depressive symptomer hos personer med D-vitamin-mangel, men der kan ikke fremsættes nogen specifikke anbefalinger ud fra de data, der på nuværende tidspunkt er indsamlet.^[53].

På grund at dets hormonlignende effekt kan D-vitamin muligvis også tænkes at have indflydelse på hjernens funktion . Det hjælper hjernen med at træffe beslutninger, behandle informationer, samt lagre dem ordentligt. Personer med D-vitamin-mangel har vist sig at klare sig dårligere i tests, der krævede koncentration og opmærksomhed^[76].

D-vitamin og søvnkvalitet

I 2017 undersøgte iranske videnskabsfolk D-vitamins effekt på søvnkvaliteten. 89 deltagere mellem 20 og 50 år med søvnforstyrrelser fik udleveret enten D-vitamin eller et placebo. Resultatet var: deltagerne, som havde modtaget D-vitamin havde en væsentligt forbedret søvn, sov længere tid og tog kortere tid om at falde i søvn sammenlignet med de, der ikke modtog D-vitamintilskuddet^[79]. En anden undersøgelse viste, at personer med et lavere niveau af D-vitamin havde forringet søvnkvalitet^[80].

Og dette er godt at vide: ifølge en undersøgelse foretaget af den lovpligtige sygeforsikring DAK, er næsten halvdelen af den tyske arbejdsstyrke (43 procent) regelmæssigt træt på arbejdet. Omkring en tredjedel (31 procent) sagde, de følte sig udmattede. Sammenlignet med i 2010, tager næsten dobbelt så mange arbejdende personer i dag sovemedicin^[78].

D-vitamin og hårtab

Det har været kendt i et stykke tid, at vitaminer og mineraler har indflydelse på hårvækst. For eksempel er jern, biotin og zink vigtigt for hårrøddernes sundhed^[54]. Reagensglasundersøgelser indikerer, at D-vitamin muligvis også er involveret i aktiv hårvækst. Som sådan fremmer D-vitamin produktionen af receptorer i hårrødderne, hvilket så stimulerer vækst. Indtil nu er der dog ikke offentliggjort noget betydningsfuldt og informativt, klinisk forsøg, der kan bekræfte denne ide^[55].

D-vitamin og migræne

Migræne er svær hovedpine, der bliver ved med at vende tilbage. Eksperter mener nu, at migræneanfald udvikler sig som følge af inflammation i nerverne og blodkarrene^[49]. Forskerne undersøger på nuværende tidspunkt, om tilskud af D-vitamin kan hæmme de inflammatoriske faktorer, der er involveret i udviklingen af migræne. Andre undersøgelser har bekræftet det faktum, at D-vitamin er antiinflammatorisk. ^{[60- 62]}.

På nuværende tidspunkt er der dog stadig relativt få undersøgelser på dette område, og forskningsresultaterne er inkonsekvente. Nogle har vist en sammenhæng mellem D-vitamin og migræne, og en undersøgelse viste, at indtag af D-vitamin kunne reducere hyppigheden af hovedpineanfald^[63]. I andre undersøgelser havde D-vitamin dog ingen effekt på migræne.

D-vitamin D og hudsygdomme

Det ser også ud til, at D-vitamin spiller en rolle for huden. Vitaminet bidrager helt klart til sårhealing og tillader at den beskyttende hudbarriere udvikles ordentligt. En mangel på D-vitamin kan derfor med stor sandsynlighed bidrage til udviklingen af hudsygdomme som eksem (atopisk eksem), psoriasis og hvide pletter (vitiligo)^[66].

Undersøgelser har vist lovende resultater hvad angår D-vitamintilskud og atopisk (neuro)dermatitis. Patienter med eksem er meget modtagelige overfor bakterielle hudinfektioner – en undersøgelse viste, at det var særligt sandsynligt for patienter med et lavt niveau af D-vitamin at lide af sådanne infektioner^{[67, 68]}. Forskere undersøger også, hvordan D-vitamintilskud kan have en positiv effekt på udviklingen af psoriasis og vitiligo (hvide pletter)^{[69, 70]}.

D-vitamin og hjerte-kar-sygdomme

Ifølge forskning kan D-vitamin styrke hjertemuskulaturen. Desuden udfører D-vitamin vigtige funktioner i kalcium- og fosfat-stofskiftet. Solvitaminet sikrer, at kalcium og fosfat forbliver opmagasineret i knoglerne. Hvis der er underskud af D-vitamin, så opbevares særligt kalcium ikke ordentligt og sætter sig i stedet for i blodkarrene, hvorved forkalkning kan opstå^[46].

En undersøgelse udgivet i The American Journal of Cardiology i 2012 afslørede, at mangel på D-vitamin muligvis kan øge dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme. Samme undersøgelse viste, at tilskud af D-vitamin reducerede denne risiko. Undersøgelsens forfattere antog, at underskud af D-vitamin er en risikofaktor for vaskulære sygdomme, problemer med hjertemusklen og højt blodtryk^[64].

Disse resultater blev bekræftet af en anden undersøgelse, der omfattede 40.000 patienter. Patienter med et niveau af D-vitamin, der var lavere end 15 nanogram per milliliter oplevede hyppigere forhøjet blodtryk, forhøjede niveauer af fedt i blodet, hjertefejl og slagtilfælde, sammenlignet med de, der havde et niveau af D-vitamin på 30 nanogram per milliliter^[65].

D-vitamin og kræft

D-vitamin anses for mange for at være en stråle af håb, når det kommer til forebyggelsen af kræft. Indtil nu har undersøgelsesresultaterne dog været tvetydige. Individuelle undersøgelser har fundet sammenhæng mellem for eksempel niveauet af D-vitamin og risikoen for tyktarmskræft og brystkræft^{[46, 47]}.

Nuværende metaundersøgelser i storskala har dog ikke fundet, at indtag af D-vitamin har nogen effekt på udviklingen af tumorer. Mange forskere siger, at mere research er påkrævet, før man kan sige noget med sikkerhed. Der er på nuværende tidspunkt undersøgelser af dette emne på vej, og nogle af dem undersøger også effekterne af en høj dosis D-vitamintilskud på udviklingen af kræft.

Fra videnskaben: D-vitamin-mangel øger dødeligheden

ESTHER-undersøgelsen, som undersøgte næsten 9.600 mænd og kvinder i Tyskland, påviste en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og en forøget dødelighed. Deltagere med et lavt eller meget lavt niveau af D-vitamin havde 1,2 større dødelighed sammenlignet med de, der havde et tilstrækkeligt indtag af D-vitamin. Dette var endnu mere udtalt hos kvinder^[48].

D-vitamin: Et overblik Hvad er D-vitamin? D-vitamin er på samme tid både et fedtopløseligt vitamin og et hormon. Det er involveret i mange processer i kroppen, herunder knogleopbygning, muskelfunktion og beskyttelse af blodkar. Hvor får man D-vitamin fra? Kroppen producerer helt selv 80 til 90 procent af D-vitamin – men for at kunne gøre dette, behøver den UVB-stråling fra sollys. For at opretholde vores niveau ad D-vitamin er det nødvendigt, at vi udsætter vores ansigt, hænder og arme for sollys tre gange om ugen i 10 til 20 minutter i sommermånederne. De resterende 10 til 20 procent får vi fra kosten, fx fra fede fisk, æg, mælkeprodukter og spiselige svampe. Hvem påvirkes af mangel på D-vitamin? Omkring en milliard mennesker kloden rundt får ikke nok D-vitamin. Risikogrupperne omfatter de ældre, gravide, personer med mørke hudtyper, og personer der næsten aldrig går udenfor eller når de g}r, tildækker det meste af kroppen. Hvad er følgerne af mangel p| D-vitamin? Mangel på D-vitamin kan især have en negativ indflydelse på knoglesundheden, idet den kan forværre osteomalaci and osteoporose. Andre lidelser der forbindes med manglen inkluderer depression, hjerte-kar-sygdomme, hårtab, hudsygdomme og migræne. Hvordan kan jeg måle mit niveau af D-vitamin? Ved at anvende en blodprøve kan du fastlægge koncentrationen af 25-(OH)-D i dit blod. Dette er det mest sigende mål for dit niveau af D-vitamin. En sådan måling klan foretages med en hjemmetest. De fleste videnskabelige kilder anbefaler et niveau på mindst 30 nanogram per milliliter blod. Hvad kan jeg gøre ved mangel på D-vitamin? Hvis du lider af mangel på D-vitamin, er det svært at modvirke denne alene med kosten og solbadning, især om efteråret og vinteren. Kosttilskud er mere effektive. En daglig dosis på 1.000 to 2.000 International Units (IU) anbefales for at opretholde niveauet. For at rette op på en mangel kan det være gavnligt med en højere dosis.

Kilder

1. Häufigkeit allergischer Erkrankungen in Deutschland, https://edoc.rki.de/oa/articles/reSp8JYqnpVo/PDF/20xkoi9E0FU4w.pdf
2. Kasper, H., Burghardt, W.: Ernährungsmedizin und Diätetik. Elsevier, Urban & Fischer, München (2014)
3. Skypala, I.: Adverse food reactions--an emerging issue for adults. J. Am. Diet. Assoc. 111, 1877–1891 (2011).
4. Roitt, I.M., Brostoff, J., Male, D.K. eds: Kurzes Lehrbuch der Immunologie. Thieme, Stuttgart (1995)
5. American College of Allergy, Asthma & Immunology: Food Allergy, http://acaai.org/allergies/types/food-allergy
6. Patel, B.Y., Volcheck, G.W.: Food Allergy: Common Causes, Diagnosis, and Treatment. Mayo Clin. Proc. 90, 1411–1419 (2015)
7. Graham-Rowe, D.: Lifestyle: When allergies go west. Nature. 479, S2–S4 (2011).
8. Björkstén, B.: Genetic and environmental risk factors for the development of food allergy. Curr. Opin. Allergy Clin. Immunol. 5, 249–253 (2005)
9. Naleway, A.L.: Asthma and Atopy in Rural Children: Is Farming Protective? Clin. Med. Res. 2, 5–12 (2004)
10. Sepp, E., Julge, K., Vasar, M., Naaber, P., Björksten, B., Mikelsaar, M.: Intestinal microflora of Estonian and Swedish infants. Acta Paediatr. Oslo Nor. 1992. 86, 956–961 (1997)
11. S3-Leitlinie Allergieprävention - Update 2014. Leitlinie der Deutschen Gesellschaft für Allergologie und klinische Immunologie (DGAKI) und der Deutschen Gesellschaft für Kinder- und Jugendmedizin (DGKJ)
12. Molloy, J., Allen, K., Collier, F., Tang, M.L.K., Ward, A.C., Vuillermin, P.: The Potential Link between Gut Microbiota and IgE-Mediated Food Allergy in Early Life. Int. J. Environ. Res. Public. Health. 10, 7235–7256 (2013)
13. Nwaru, B.I. et al., EAACI Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines Group: The epidemiology of food allergy in Europe: a systematic review and meta-analysis. Allergy. 69, 62–75 (2014)
14. Boyce, J.A. et al., NIAID-sponsored Expert Panel: Guidelines for the diagnosis and management of food allergy in the United States: summary of the NIAID-Sponsored Expert Panel Report. Nutr. Burbank Los Angel. Cty. Calif. 27, 253–267 (2011)
15. Leitlinie_Management_IgE-vermittelter_Nahrungsmittelallergien-S2k-LL_Allergo-Journal_11-2015
16. Ho, M.H.-K., Wong, W.H.-S., Chang, C.: Clinical spectrum of food allergies: a comprehensive review. Clin. Rev. Allergy Immunol. 46, 225–240 (2014)
17. RKI - Zahl des Monats - April 2017: Allergien
18. Burks, A.W., Tang, M., Sicherer, S., Muraro, A., Eigenmann, P.A., Ebisawa, M., Fiocchi, A., Chiang, W., Beyer, K., Wood, R., Hourihane, J., Jones, S.M., Lack, G., Sampson, H.A.: ICON: food allergy. J. Allergy Clin. Immunol. 129, 906–920 (2012)
19. McGowan, E.C., Keet, C.A.: Prevalence of self-reported food allergy in the National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) 2007-2010. J. Allergy Clin. Immunol. 132, 1216–1219.e5 (2013)
20. Sicherer, S.H.: Clinical implications of cross-reactive food allergens. J. Allergy Clin. Immunol. 108, 881–890 (2001)
21. Sampson, H.A. et al.: Food allergy: a practice parameter update-2014. J. Allergy Clin. Immunol. 134, 1016–1025.e43 (2014)
22. Nowak-Wegrzyn, A., Fiocchi, A.: Rare, medium, or well done? The effect of heating and food matrix on food protein allergenicity. Curr. Opin. Allergy Clin. Immunol. 9, 234–237 (2009)
23. Nowak-Wegrzyn, A. et al.: Tolerance to extensively heated milk in children with cow’s milk allergy. J. Allergy Clin. Immunol. 122, 342–347, 347.e1–2 (2008)
24. Osborne, N.J. et al., HealthNuts Investigators: Prevalence of challenge-proven IgE-mediated food allergy using population-based sampling and predetermined challenge criteria in infants. J. Allergy Clin. Immunol. 127, 668-676.e1–2 (2011)
25. Peters, R.L., Allen, K.J., Dharmage, S.C., Koplin, J.J., Dang, T., Tilbrook, K.P., Lowe, A., Tang, M.L.K., Gurrin, L.C., HealthNuts Study: Natural history of peanut allergy and predictors of resolution in the first 4 years of life: A population-based assessment. J. Allergy Clin. Immunol. 135, 1257-1266.e1–2 (2015)
26. Bock, S.A., Muñoz-Furlong, A., Sampson, H.A.: Fatalities due to anaphylactic reactions to foods. J. Allergy Clin. Immunol. 107, 191–193 (2001)
27. Bock, S.A., Muñoz-Furlong, A., Sampson, H.A.: Further fatalities caused by anaphylactic reactions to food, 2001-2006. J. Allergy Clin. Immunol. 119, 1016–1018 (2007)
28. Chen, J.L., Bahna, S.L.: Spice allergy. Ann. Allergy Asthma Immunol. Off. Publ. Am. Coll. Allergy Asthma Immunol. 107, 191-199; quiz 199, 265 (2011)
29. Muraro, A. et al., EAACI Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines Group: EAACI Food Allergy and Anaphylaxis Guidelines. Primary prevention of food allergy. Allergy. 69, 590–601 (2014)
30. Leitlinie_Management_IgE-vermittelter_Nahrungsmittelallergien-S2k
31. Worm, M., et al.: Food allergies resulting from immunological cross-reactivity with inhalant allergens. Allergo J. Int. 23, 1–16 (2014)
32. Beaudouin, E., Renaudin, J.M., Morisset, M., Codreanu, F., Kanny, G., Moneret-Vautrin, D.A.: Food-dependent exercise-induced anaphylaxis--update and current data. Eur. Ann. Allergy Clin. Immunol. 38, 45–51 (2006)
33. Patterson, A.M., Yildiz, V.O., Klatt, M.D., Malarkey, W.B.: Perceived stress predicts allergy flares. Ann. Allergy Asthma Immunol. Off. Publ. Am. Coll. Allergy Asthma Immunol. 112, 317–321 (2014).
34. Niggemann, B., Beyer, K.: Factors augmenting allergic reactions. Allergy. 69, 1582–1587 (2014)
35. Werfel, T., Breuer, K.: Role of food allergy in atopic dermatitis. Curr. Opin. Allergy Clin. Immunol. 4, 379–385 (2004)
36. Ellman, L.K., Chatchatee, P., Sicherer, S.H., Sampson, H.A.: Food hypersensitivity in two groups of children and young adults with atopic dermatitis evaluated a decade apart. Pediatr. Allergy Immunol. Off. Publ. Eur. Soc. Pediatr. Allergy Immunol. 13, 295–298 (2002)
37. Atherton, D.J. et al.: A double-blind controlled crossover trial of an antigen-avoidance diet in atopic eczema. Lancet Lond. Engl. 1, 401–403 (1978)
38. Review article: the aetiology, diagnosis, mechanisms and clinical evidence for food intolerance - Lomer - 2014 - Alimentary Pharmacology & Therapeutics
39. Turnbull, J.L., Adams, H.N., Gorard, D.A.: Review article: the diagnosis and management of food allergy and food intolerances. Aliment. Pharmacol. Ther. 41, 3–25 (2015)
40. Shakoor, Z., et al.: Prevalence of IgG-mediated food intolerance among patients with allergic symptoms. Ann. Saudi Med. 36, 386–390 (2016)
41. Steeb, D. med S.: Lebensmittelunverträglichkeiten So testen Sie sich selbst: Schritt für Schritt zur richtigen Diagnose. Über 60 neue Rezepte - auch für Mehrfachintoleranzen. Schlütersche (2015)
42. Zhang, Y., Chen, Y., Zhao, A., Li, H., Mu, Z., Zhang, Y., Wang, P.: [Prevalence of self-reported food allergy and food intolerance and their associated factors in 3 - 12 year-old children in 9 areas in China]. Wei Sheng Yan Jiu. 44, 226–231 (2015)
43. Turnbull, J.L., Adams, H.N., Gorard, D.A.: Review article: the diagnosis and management of food allergy and food intolerances. Aliment. Pharmacol. Amp Ther. 41, 3–25 (2015)
44. Authority, N.F., Allergy and intolerance, /foodsafetyandyou/life-events-and-food/allergy-and-intolerance
45. Laktose - Fruktose - Sorbit: DAAB, http://www.daab.de/lebensmittel-allergietag/laktose-fruktose-sorbit/
46. Berni Canani, R., Pezzella, V., Amoroso, A., Cozzolino, T., Di Scala, C., Passariello, A.: Diagnosing and Treating Intolerance to Carbohydrates in Children. Nutrients. 8, 157 (2016)
47. Food intolerance, https://www.nhs.uk/conditions/food-intolerance/